mail: info@sirlig.dk

31 august 2012

Loppemarked // dit og dat


Yay, wehu, yippppiiiii og er hurra! WEEKEND. IGEN! 


Det er dejligt, det er skønt, men hold nu op hvor kan man også få lavet for mange aftaler.  Heldigvis er det skønne aftaler. Igår så vi ham min Jonas, børnenes far, løbe DHL - det var første gang han var med, og han var sgu sej! Jeg græd ikke, det gjorde jeg ikke, men jeg var stolt!

Idag står den på mad med veninder (ikke AF veninder, de er ikke værd at spise! ;-), Tivoli og sjov, i morgen (alt for tidligt) er det loppemarked på Brønshøj Torv (kom og vær med fra kl. 9-16! Jeg sælger alt det vi ikke har gavn af mere, men som jeg ved andre sagtens kan bruge!).

Søndag skal hele familien samles til mad og snak - det er vel egentlig den bedste måde at bruge sin søndag på! Mandag bliver endnu mere spændende, Pixie skal starte i vugger. Det bliver både skønt og hårdt.

Herhjemme sker der - desværre - ikke så meget med at gøre tingene færdigt. Vi har hele tiden noget at lave, som ikke handler om huset i øjeblikket. I biksen sker der dog forrygende meget. Har netop modtaget de bedårende sugerør som jeg allerede har lyst til at drikke min Ribena med dagligt!

Det der med den vuggestue, det er lidt sært: på den ene måde synes jeg det er så underligt at man pludselig (arh okay, der er gået 1 år) lader andre tage sig af sine børn, for at man kan tjene penge så man kan leve med sine børn! På den anden side kan jeg godt fornemme at Pixie elsker selskab og andre børn - og at jeg har brug for at have 2 arme og kunne gøre (næsten) som det passer mig. Det er vel sådan næsten alle mødre har det på det her tidspunkt :-)

Et vupti-hurtigt blogindlæg fra mig, glæder mig enormt til at tiden er til, at jeg dagligt og hele tiden kan spamme min blog med indlæg! Men indtil den dag kommer igen, så må jeg få opfyldt mit behov ved blot at poste i ny og næ.



Vi ses måske på loppemarked i morgen?